Med Årstiden

Med Årstiden

Fire endagsarrangementer i 2026

Forår, Sommer, Efterår og Vinter 

🌱 🌞 🍁 ❄️ 

4 dage i naturen, i kroppen, i fællesskabet og i os selv. Vi byder den enkelte sæson velkommen og udforsker, hvad den bringer, og hvordan vi bedst muligt tager imod.

Det er muligt at tilmelde sig en enkelt dag – eller alle 4 dage. Kæmpe rabat (50 %) ved tilmelding til alle 4 dage, da du får den absolut bedste, helhedsorienterede oplevelse af, hvordan både naturen og vi, som mennesker, udvikles og formes af årets cyklus.

 

Vi starter hver årstid ud med intention og inspiration – til at gå med årstiderne. 

Vi skal være ude i naturen, og vi skal lade os inspirere af naturen. Sammen udforsker vi, hvordan vi kan favne den kommende sæson og leve intentionelt ud fra alt det, vi får givet af vores ydre og indre natur. 

I løbet af dagen vil du blive guidede gennem øvelser, og du vil modtage spændende undervisning.

Vi veksler mellem alenetid & fællesskab, aktiviteter & ro. 

🌱 🌞 🍁 ❄️ 

Der vil være fuld forplejning alle dage. 

Med hjem får du inspiration og konkrete værktøjer til at bruge naturen intentionelt i den årstid, du går i møde. 

Vi glæder os til at indrammet et år sammen i naturen 💫

Programmet

Forud for den enkelte dag tilsendes du program for dagen og en lille liste med ting, der er gode at medbringe. Vi sørger selvfølgelig for langt det meste 😊

Nedenfor finder du et lille udklip – teaseren fra første dag med årstiden som tema; nemlig arrangementet “Vinterhvile”, som blev afholdt i november 2025:

ARRANGØRER

Thea og Benjamin Bæk Gamborg

Benjamin er uddannet Diakon & Socialpædagog og arbejder til dagligt på en døgninstitution. Thea er ved at færdiggøre bacheloren i Civilsamfundsudvikling og har været i sin halvårspraktik på Valfart.

Signe og Søren Thuesen

Signe og Søren driver til dagligt Valfart.
Signe er uddannet sygeplejerske og naturterapeut og vil byde ind med faglig viden, konkrete metoder og øvelser.
Søren arbejder til dagligt med sikkerhed og aktiviteter i naturen.

EVENTS

Naturkirke

Tid: Hver sidste søndag i måneden kl. 13-15
Sted: Esby Strandvej 6, 8420 Knebel
Alder & tro: For alle
Pris Gratis
Sidste søndag i hver måned

FØLG OS