HVAD ER VALFART?

The big 5! På Valfart får du den livgivende kombination af fællesskab, natur, aktivitet/kreativitet, undervisning og berøring af den dybe, eksistentielle del af mennesket, der handler om tro. Valfart bygger på et kristent grundlag, men her er højt til loftet og plads til enhver.

Fællesskab

Vidste du, at fællesskabet har større betydning for både vores mentale og fysiologiske sundhed end sund kost og motion? Vi har brug for at være en del af noget, at betyde noget for nogen og at kunne spejle os i hinanden.

Selvom du på Valfart vil møde folk, du ikke kender, vil aktiviteter og naturens åbne vider naturligt kunne skabe et bånd mellem os, så vi på en naturlig måde kan dele liv med hinanden.

Vi er alle på vej, og ingen har de endelige svar på livets allerstørste spørgsmål. På Valfart er du inviteret til at vandre noget af livets vej sammen med andre.

Natur

Valfart ligger omringet af vidunderlig natur med både marker, bakker, skov og strand. Vi indånder den friske luft (og den sprudlende, varme bålrøg), vi giver den gas på vandet og betages af den storslåede stjernehimmel midt i det uforstyrrede mørke.
Vi suger det ufattelige skaberværk helt ind i sjælen – og glemmer for en stund den fortravlede hverdag.

Aktivitet / kreativitet

Vi bruger kroppen på land og til vands! Hiking, bow tag, beachvolley, discgolf, Valfartslege – og leg med SUP boards, wing foils, undervandsjagt og meget mere.

Vi spiller musik og synger fællessang, vi maler og slipper kreativiteten fri – i naturen, i fællesskabet, i stilheden.

Undervisning

Du kan joine spændende forløb og lejre på Valfart, hvor du vil modtage inspirerende, opbyggende og udfordrende undervisning. Det kan være forløb for kvinder, for mænd, for par, for børn og unge – og for mange flere.

Uanset tema og forløb vil naturen, aktiviteter og fællesskabet være en integreret og forstærkende del.

Tro

Hvem er du? Hvor var du før, du blev til, og hvor skal du hen, når du lukker dine øjne for sidste gang? Er der mere mellem himmel og jord – og hvad er det i så fald?

På Valfart inviterer vi dig til at dele liv. Det helt dybe liv, hvor de eksistentielle tanker og spørgsmål får plads. Hvor vi udfordrer hinanden i at vælge vores inderste længsler og rejse os fra de dybeste smerter.

HVAD KAN DU PÅ VALFART?

Endagsevents

Du kan joine forskellige endagsevents på Valfart, som fx SUP & Sjæl, den månedlige Naturkirke, Forårsfest i Lyset og meget andet, som løbende lægges ind på hjemmesiden. Klik HER for at få de nyeste arrangementer i kalenderen. 

Forløb & Lejre

Hvis du drømmer om at gå dybere – ind i kernen af dig selv, din tro, i andre mennesker, kan du tilmelde dig et forløb eller en lejr på Valfart; fx WlkOnWatr (Valfarts årlige vandsportslejr), forløb for kvinder, for mænd, for par, kortere naturhøjskoleophold mv. Alle forløb vil have natur og fysisk og/eller kreativ aktivitet som ramme for fællesskabet og undervisningen.

Forløb og lejre vil blive lagt ind på hjemmesiden. Klik HER for at se, om der er et forløb, som trækker særligt i dig.

Lav din egen Valfart

Du kan faktisk skræddersy din egen Valfart eller købe en dags-, overnatnings- eller weekendpakke.

På Valfarts fysiske grund kan du overnatte i glampingtelte, lave mad over bål, leje SUP boards og wingfoils, kigge på stjerner fra vildmarksbadet eller blive varmet igennem i saunaen, som kan trilles ned til strandkanten. Du kan vandre langs havet og gennem fredet natur, undervandsjage og meget mere. I nabolaget er det tilmed muligt at komme ud at ride.

Kontakt os (klik HER) og lad os sammen planlægge den perfekte vildmarksgetaway for dig (og dine venner)!

FIND VALFART HER

Valfart ligger på 20 HA vidunderlig natur med marker, bakker, skov og omkring 300 meters kyststrækning.
Og naturen stopper selvfølgelig ikke med Valfarts grund :o)

Følg Valfart på facebook og instagram – og tag endelig kontakt, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Du kan også blive medlem af Valfartsforeningen og være med til at følge og forme Valfart fremad,
og du kan give en gave, hvis du vil gøre en forskel for Valfarts fremtid og de mennesker, som kommer her.