D. 23-04-2022

Kick Off

Sæt et kæmpe kryds i kalenderen og flyt de aftaler, du har, for vi vil have dig med til åbningen af Valfart, til en glædens fest lige om hjørnet!
Du inviteres til fællesskab, grin og dans, livemusik, bål, vildmarksbad – og mere!
Vi har klemt en lyn-generalforsamling ind, hvor Signe og Søren kort fortæller om projekt Valfart, og hvor vi træffer nogle beslutninger og vælger nogle mennesker til bestyrelsen. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret. Er du ikke medlem endnu, kan du hurtemt (= hurtigt og nemt) melde dig ind ved at klikke HER.


Dagens program ser nogenlunde sådan her ud:
Kl. 14.30: Drop in
Kl. 15.00: Officiel velkomst og generalforsamling
Kl. 15.30: Du kommer til at grine!
Kl. 16.30: Square dance / kædedans til musik
Kl. 18.00: Åben grill og bål – medbring selv mad eller snup en pølse fra grillen
Kl. 19.00: Livemusik og åben scene (giver DU et nummer?). Imens musikken spiller, kan du hoppe i vildmarksbadet, som fortsat vil være opvarmet til langt hen på aftenen.
Kl. 21.30: Vi triller saunaen til vandet, hvor du kan varme dig – og/eller fryse dig i det måneskinsoplyste hav.
Festen slutter, når sidste mand er smuttet eller er gået til ro i sit telt 🙂
For overnattende gæster vil der være morgenmad – og mulighed for at blive hængende til Naturkirke, som starter kl. 10.30.